Hvordan får jeg den billigste elektronikforsikring?

Posted by:

Hvordan får jeg den billigste elektronikforsikring?

Det er ofte en god idé at forsikre sin elektronik – især hvis man ved, at man ikke har råd til at købe nyt, hvis uheldet skulle være ude. Men der er flere måder man kan forsikre sin elektronik på. Samlino.dk har undersøgt hvordan du får den billigste forsikring til dine apparater.

 

Du er helt sikkert blevet tilbudt at købe en separat forsikring, når du for eksempel har købt en ny telefon eller en ny computer. Men køber du separate forsikringer til alle dine apparater, kan det ende med at blive en dyr fornøjelse. Alternativet er at købe en elektronikforsikring som tilkøb til din indboforsikring, og har du flere apparater, kan denne løsning let spare dig for et stort beløb.

Samlino.dk har undersøgt, hvad det vil koste at forsikre fire apparater, en MacBook, en Iphone, et TV, og en vaskemaskine separat, samt hvad det vil koste at forsikre samme apparater med en tilkøbsløsning.

 

 

animation_crop_6

 

Forskel på dyreste og billigste løsning

Med separate elektronikforsikringer koster det i gennemsnit 5.652 kr. at forsikre de fire apparater. Vælger man derimod at forsikre apparaterne med en tilkøbsforsikring til sin indboforsikring, vil gennemsnitsløsningen koste 2.852 kr. I denne pris er selve indboforsikringen også inkluderet. Den billigste løsning med indbo- og elektronikforsikring koster 2.319 kr. hos GF Forsikring, og dette er hele 2.800 kr. billigere end gennemsnitsprisen, hvis man køber separate forsikringer til de fire apparater.

 

Hvis man udelukkende ser på prisen for selve elektronikforsikringen, er den billigst hos Gjensidige Forsikring, hvor den kun koster 319 kr. Har man i forvejen en indboforsikring, kan man derfor spare hele 5.333 kr. ved at tilkøbe en elektronikforsikringen fremfor at købe separate forsikringer til de fire valgte apparater, hvis man regner med gennemsnitsprisen for denne løsning. Har man flere apparater, er besparelse naturligvis blot endnu større.

 

Hav dette med i dine overvejsler

Mange vil synes at det er rart at have alle forsikringer samlet ét sted fremfor at skulle holde styr på flere forskellige forsikringer. Ved tilkøbsløsningen skal man dog være opmærksom på, at selvrisikoen ofte vil være højere end ved de separate forsikringer. I gennemsnit er selvrisikoen ved tilkøbsløsninger 1.331 kr., hvorimod den ved de separate forsikringer i gennemsnit er 106 kr. Medmindre du laver virkelig mange skader, vil tilkøbsløsningen stadig være billigst.

 




0
  Se også disse artikler

Add a Comment


CAPTCHA * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.