Gendan fabriksindstillingerne på din MSI bærbar

Posted by:

At gendanne sin computer til fabriksindstillingerne bliver af mange anset som en sidste udvej, hvis alt går galt. Dette er da også delvist sandt. Hvis man gendanner sin computer til de oprindelige indstillinger, plejer det at løse de fleste problemer, som computeren måtte have.

Hvis man har rodet i computerens indstillinger og kludret i det, har man altså mulighed for at rette op på fejlen.

Fabriksindstillingerne er dog ikke udelukkende ”fail-safe” eller en vidunderløsning, som er svaret på alle dine problemer. Der er desuden mange andre grunde til, at man bør gendanne sin computer. Det behøves altså ikke at være fordi, at noget er gået galt. Det er fx fornuftigt at gendanne computeren til fabriksindstillingerne, hvis man skal sælge den videre, eller hvis man ønsker at rydde op på computeren.

I denne artikel vil vi vise dig, hvordan du kan gendanne fabriksindstillingerne på din MSI computer. Det er relativt simpelt, så følg vores nedenstående guide – på den måde burde du være godt på vej mod en ”ren” computer. Vi har også fundet en video til dig, så hele processen bliver nemmere at følge. Du finder den nederst i denne artikel. J

  1. Start computeren op – inden den ”booter op” skal du holde knappen ”F3” nede. Sørg desuden for at have taget backup af de filer, som du ikke ønsker at miste.
  2. Der kommer efterfølgende en sort skærm op, hvor der står noget i retningen af ”Windows setup (EMS enabled). Tryk på ”Enter”.
  3. Herefter vil du se en ”loading” skærm. Når den er færdig med at loade, skulle Windows logoet gerne dukke op.
  4. Du burde nu kunne se to knapper, en med teksten ”MSI Recovery Manager” og den anden med teksten ”Exit”. Tryk på ”Recovery Manager”-knappen.
  5. Du skal nu bekræfte, at du ønsker at gendanne din computer. Tryk ”OK”.
  6. Windows går nu i gang med at gendanne fabriksindstillingerne. Det kan godt tage noget tid.

Tillykke, du har nu gendannet fabriksindstillingerne på din MSI bærbar. Vi håber, at denne artikel har hjulpet dig godt på vej, og at du bliver glad for din næsten ”fabriksnye” computer.

 

Pep din MSI Bærbar op med nye Reservedele – Søg efter MSI Batterier, Strømforsyninger, Ram m.m.
Produkt-Guiden_Baerbar-Tastatur-Batteri-Ram-SSD

 




0
  Se også disse artikler

Add a Comment


CAPTCHA * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.