Forlæng batteri levetiden på Apple iPhone 6

Posted by:

9 tips til at forlænge batteritiden på din iPhone
Apple laver nogle fantastiske telefoner, men et af de helt store problemer er batteritiden.

En Nokia 3210 kunne holde i dagevis, men en iPhone skal typisk oplades hver dag, alt efter hvor meget og hvordan du bruger den.

Her får du 9 tips til hvordan du kan forlænge batteritiden på din iPhone.

Udover disse 9 tips til at forlænge batteritiden på din iPhone, kan et batteri ligesom alt andet naturligvis også blive slidt.
Se her hvordan du udskifter dit iPhone 6 Batteri
– Et nyt iPhone 6 Batteri kan købes her.

1) Slå app notifikationer fra
Du har helt sikkert mange apps, og mange af dem sender dig sikkert også notifikationer hele tiden. Hvor mange af dem behøver du reelt?

Hver eneste notifikation dræner dit batteri, så du kan med fordel slå de unødvendige fra. Gå ind i Indstillinger -> Meddelelser, og klik dig ind på de apps du ønsker at stoppe meddelelserne fra.

2) Sluk for Wi-Fi
Wi-Fi er det hurtigste net du kan være tilkoblet, og derfor leder din iPhone hele tiden efter en WiFi-forbindelse at koble sig på. Men denne konstante søgen efter forskellige netværk har stor negativ indflydelse på batteritiden på din iPhone.

Du kan slå Wi-Fi fra ved at gå ind i Indstillinger -> Wi-Fi -> Slå fra, så skåner du batteriet rigtig meget. Husk dog selvfølgelig at slå det til igen, når du i lang tid i et område med Wi-Fi, og gerne vil benytte dette i stedet for 3G/4G.

3) Skru ned for skærmlys og lås hurtigt efter brug
En af de store strømslugere er lyset i skærmen. Prøv at se om du ikke kan vende dig til at have lidt mindre lys i skærmen, så holder batteriet meget længere.

Og hvor lang tid går der før din telefon låser og går i dvale? Måske du kan sætte dette lidt ned, sådan at den går i dvale kort efter at du er stoppet med at bruge den?

4) Slå baggrundsopdateringer fra
Hvis du ikke har slået det fra står mange af dine apps og opdaterer sig selv hele tiden, for at tjekke om der er sket noget nyt. Det betyder altså at din telefon også bruger en del strøm, selvom du ikke en gang selv bruger den.

Gå ind Indstillinger -> Generelt -> Opdater apps i baggrunden, og slå de apps fra som du ikke behøver at have opdateret hele tiden.

5) Pas på lokalitetstjenester
Nogle apps vil hele tiden have at vide hvor du befinder dig. Men er det virkelig nødvendigt, når du ikke en gang bruger appen?

Gå ind i Indstillinger -> Anonymitet -> Lokalitetstjenester, og opdater indstillingerne for hvilke apps der skal opdateres med lokalitetstjenester.

6) Slå vibrationer fra
Flere aktiviteter på din iPhone kan være indstillet til at give en vibration, for at markere at du skal tage et kig på telefonen. Dette dræner dog batteriet, og er måske ikke nødvendigt for dig?

7) Slå Bluetooth fra
Bluetooth er genialt når du fx skal koble din telefon til trådløse højtalere, men bluetooth er ligeledes en funktion der hele tiden står og søger efter en anden enhed at parre sig med.

Slå derfor Bluetooth fra når du ikke bruger det, i Indstillinger -> Bluetooth -> Slå fra.

8) Sluk ubenyttede apps
Du har en masse apps på din telefon, og hver gang du åbner en, så ”tændes” den, men den ”slukkes” ikke igen når du går ud af appen. Og så kører den i baggrunden og dræner på dit batteri.

Du bør en gang i mellem dobbeltklikke på ”hjem”-knappen, og så køre fingeren lodret op ad skærmen på de apps du ønsker at slukke. Så undgår du at de kører i baggrunden, uden at du bruger dem. Det giver ikke mening at slukke de apps du bruger flere gange om dagen, men dem du kun bruger et par gange om måneden kan du med fordel slukke for efter brug.

9) Hold telefonen kold
Hvis du gerne vil passe på dit batteri på lang sigt, så sørg for at holde telefonen kold. Du skal ikke lægge den ind i køleskabet, men blot sørge for at den ikke bliver overophedet.

Hvis du fx spiller et spil på en krævende app i lang tid, så kan telefonen godt blive varm. Overvej at tage en pause, og eventuelt også tage dit cover af hvis du har sådan et på.

10) Hold øje med signalstyrken
Er du i et område med godt signal hele tiden er det ikke noget problem, men hvis du befinder dig i et område hvor der er dårligt signal, så står telefonen hele tiden og søger.

Det er sådan set svært at gøre noget ved, men du kan overveje at sætte din telefon på flytilstand i den periode hvor du er i et område med dårligt signal. Så har du en chance for at du rent faktisk så har strøm på din telefon når der igen er solid forbindelse.

 

Denne artikel er skrevet af Tobias Ehlig, som driver Festli.dk.

 




1
  Se også disse artikler

Comments

  1. Sofie  February 12, 2017

    Hvilket år er artiklen udgivet?

     
    reply

Add a Comment


CAPTCHA * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.