Kontorstol – udskift selv gaspatron – Komplet guide

Posted by:

Gæsteartikel skrevet af Morten fra www.istol.dk

Er Gaspatronen På Din Kontorstol Gået?
Det sker indimellem at gaspatronen (det er den der regulerer højden på din kontorstol :)) på en kontorstol ryger. Før du ved det, så sidder du med benene i nakkehøjde og prøver at nå gearet på skrivebordet i en stilling, der mest af alt minder om en ond rocker på en toptunet Harley. Det kan selvfølgelig have sin charme de første 10 minutter, men herefter bliver det ret anstrengende.

Dyr eller Billig Kontorstol – Alle taber pusten.
De gode kontorstole på markedet bruger gaspatroner der er testet i hoved og i R**, og de holder som regel mange år. Dog kan den selvfølgelig tabe pusten, men har du ikke sluppet mere end en plov for en kontorstol i Jysk, så er du særlig udsat. Og hvad skal du så gøre nu? Pengene er sparsomme, og du har set dig lun på lidt nyt gear eller måske en ny opgradering. Og desværre har Jysk ikke tilbud lige nu 🙁

250kr eller 5000kr?
Du ved jo godt at du egentligt burde investere i en ergonomisk kontorstol til ryggen der er begyndt at knirke. Men de koster adskillige tusinde kroner, og det er måske ikke lige i dag at den investering skal foretages? Så er du heldig, for en gaspatron kan du faktisk få billigere end et nyt ram-modul. Og det bedste – du kan selv skifte den. Så hvad venter du på? Læs nedenstående guide, og find din indre handymand frem – det er ikke sværere end at udskifte den gamle HDD med SSD.
Læs blot guiden nedenfor.

Trin For Trin Guide Til Udskiftning af Gaspatron På Din Kontorstol
Der er flere måder at fjerne gasliften – afhængigt af hvor godt den sidder fast og hvilke værktøj man har til rådighed.
Det er nogle gode ting der er værd at huske inden du går igang:

1) Gasliften er forbundet til stolen på 2 måder:
a) den sidder i et hul nede i den 5 armet fod med hjul på
b) Den er fastgjort til sædet via en “mekanisme” oppe under sædet. Den er altså ikke skruet fast eller fastgjort på anden måde.

2) Sørg for at stolen / gasliften er i højeste position

3) Giv stolen lidt WD40 eller anden olie ved foden og oppe ved mekanismen og lad det trækket et par minutter.

Her er en video, der viser hvordan du kan fjerne gasliften.

Ny Gaspatron – 100kr-500kr
Nå. Så fik du fjernet den gamle udslidte gaspatron. Fedt. Du er for sej! Nu skal du have en ny. Hvor får man sådan en? Alle velassorterede kontormøbelforhandlere burde have dem. Også selvom de måske ikke reklamerer med det på deres hjemmeside. Ellers så gør som altid – spørg Google. På Ebay.de og Ebay.co.uk er de som regel lidt billigere end i Danmark
Husk Køb Ikke Den Billigste Gaspatron
Der findes gaspatroner i mange forskellige kvaliteter. Gå efter en af dem der er BIFMA testet eller SGS (Du behøver ikke vide hvad det betyder – bare kig efter det – det er din garanti for en god kvalitet :))

Gæsteartikel skrevet af Morten fra www.istol.dk

 




0
  Se også disse artikler

Add a Comment


CAPTCHA * Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.